Billide af Kreaværkstedet
Kreative aktiviteter hele sommeren på Kulturværftet

Kreative aktiviteter og verdensmål i børnehøjde

28.06.24
Klip, lim og dekorer i Krea-værkstedet på Kulturværftet. I børnebiblioteket har vi indrettet et rum, med plads til alverdens kreative sysler. Hele sommeren kan du prøve forskellige krea-aktiviteter, og samtidig lære mere om Verdensmålene.

Slip kreativiteten løs

I værkstedet er der plads til kreativitet og fordybelse, især for de større børn som besøger børnebiblioteket. Her finder I materialer som tuscher, piberensere og sider fra kasserede billedbøger til udklip. På rummets touchskærm kan I prøve kræfter med en quiz om verdens truede dyr.

Værkstedets krea-aktiviteter er alle inspireret af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, og skiftes løbende.

  • Lav en glad jordklode med plads til alle.
  • Lav en talepind, og lyt til den som taler.
  • Lav upcyclet ”blackout”-kunst af bibliotekets kasserede bøger.

Her er ingen løftede pegefingre, men plads til frie fortolkninger og gode samtaler om den verden vi bebor.

Bliv klog på verden omkring os

Børnebibliotekarerne har fundet masser af gode bøger frem. Nogle med inspiration til krea-aktiviteter I kan lave derhjemme, og andre som relaterer sig til FN’s verdensmål. Lån dem med hjem, og bliv klogere på livet i havet, klima, demokrati, ligestilling og meget mere.

Billede af Sommerferieaktiviteter

Vi passer på Kreaværkstedet sammen

  • Hvis du er under seks år, skal du have en voksen med.
  • Pas godt på vores ting, og hjælp os med at holde rummet pænt. Stil materialerne tilbage på plads efter brug.
  • Tænk over spild. Brug kun det du har brug for. Hæng dit kunstværk op, eller tag det med hjem.
Materialer