Kender du én mellem 9 - 14 år, der elsker at skrive en god historie?

12.04.21
500 ORD er Danmarks største skrivekonkurrence for børn og unge. Årets tema er 'Frihed' og deadline for at aflevere din historie er den 1. juni 2021.

Her kan du finde svar på spørgsmål om 500 ord

Hvad er 500 ORD? 500 ORD er Danmarks største skrivekonkurrence for børn og unge.

Hvorfor hedder konkurrencen 500 ORD? Konkurrencen hedder 500 ORD, fordi din historie max må fylde 500 ord. Det er ca. en A4 side skrevet på computer.

Hvad skal jeg skrive om? Årets tema er ’Frihed', og du bestemmer helt selv, hvordan du vil skrive om det.

Hvem kan deltage? 500 ord er for alle i alderen 9-14 år.

Hvornår skal jeg aflevere min historie? Du skal senest aflevere din historie den 1. juni 2021. Historien skal uploades på 500ord.dk mellem den 16. april og 1. juni 2021.

Hvad kan man vinde? Vi kårer to vindere. Én vinder får sin historie udgivet som en illustreret bog. Denne får lov at møde en børnebogsredaktør, og historien bliver illustreret af én af landets bedste illustratorer. Den anden vinder får et ophold på Brønderslev forfatterskole. Sammen med andre skriveglade unge bliver denne vinder undervist af professionelle forfattere.

Hvornår får man at vide, om man har vundet? Hvis det er dig, der vinder, får du besked senest 1. juli 2021. Men de to vindere af konkurrencen bliver først offentliggjort i november måned til MINI Albus Festival i Aarhus.

Hvem vælger de to vinderhistorier? Vores jury med forfatter Cecilie Eken, redaktør Jeanette Rasmussen (Forlaget Straarup og co.), udviklingskonsulent Louise Eltved Krogsgaard (Brønderslev forfatterskole), Bibliotekar Mikkel Gammelgaard (Aarhus Bibliotekerne).

Hvad hvis jeg ikke vinder? Vi får rigtig mange historier og udvælger to vindere. Vi finder også et udvalg af nominerede historier, som er så gode, at de også fortjener at blive hyldet. Selvom din historie hverken er blandt de nominerede eller vindere, kan den stadig være rigtig god, og vi håber, at du har lyst til at deltage i konkurrencen igen til næste år.

Hvordan vælger I vinderne? Når vi modtager din historie, kigger vi på:

1) En original handling

2) Spændende figurer eller personer

3) Idéer man ikke rigtig har set før

4) Hvordan din historie er opbygget

5) Om dit sprog er godt

Hvem kan jeg skrive til, hvis jeg har problemer? Du kan skrive en mail til holdet bag 500 ord på 500ord@aarhus.dk. Vi svarer så hurtigt som muligt.

500ord.dk kan du låne og læse vinderes bøger fra de tidligere år.

Årets skrivekonkurrence ville ikke være mulig uden vores stærke samarbejdspartnere:

500 ord er skabt i samarbejde mellem forlaget Straarup og co, Brønderslev Forfatterskole og Toptryk. Derudover har vi stærke samarbejder med Gyldendal uddannelse, Visuel HF i Viborg og Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Aarhus Bibliotekerne siger tak til alle partnere for at gøre konkurrencen mulig og sætte fokus på børns kreativitet og skrivelyst.

Oprindeligt skrevet af hmti, Aarhus Kommunes Biblioteker.