Bamse Hansen holder jul.
Bamse Hansen holder jul.

Hold jul med Bamse Hansen på biblioteket

25.11.20
Julen er skudt i gang med inspiration til hjemmelavede julegaver, julekager og julepynt. Børnebiblioteket deler poser ud med juleklip og påklædningsbamse med julekostume og rensdyr.

Af Helsingør Kommunes Biblioteker

Bamse Hansen er især helt tosset med honninghjerter. Den hyggelige brune bjørn, der holder til i børnebiblioteket på Kulturværftet, er meget glad for julen. En måned, der er fyldt af søde sager, glimmer og julefortællinger. Det er lige noget for en bjørn.

Få en adventsgave af Bamse Hansen

Bamse Hansen hygger særligt meget i weekenderne op til jul, og fra lørdag den 28. november kan I hente en julebamsepose i børnebiblioteket på Kulturværftet samt på Espergærde- og Hornbæk Bibliotek. Her finder I blandt andet en Bamse Hansen påklædningsdukke med julemandskostume og masser af inspiration til juleklip.

Læs mere om Bamse Hansens julepose her.
 

Bamse Hansens spændende julepose

Det finder du i Bamse Hansens julepose:

  • Opskriften på Bamse Hansens favorit honninghjerter.
  • Påklædnings-Bamse Hansen med julemandskostume og rensdyr.
  • Et julekort, I selv kan dekorere, så I kan sende en julehilsen til en, I har kær.
  • To kanoner fyldt med inspiration til læsning i juledagene.

Fra den 1. december pynter et stort juletræ på Torvet i børnebiblioteket på Kulturværftet og alle julebøgerne ligger klar til jer. Her kan I finde hyggelige kalenderbøger, juleklassikere og smukke billedbøger fulde af julestemning.

Klip, klister og konkurrencer

I december julehygges der hver dag på børnebibliotekerne. I kan få inspiration til hjemmelavede julegaver, julekager, julepynt og meget, meget mere. Vi har sat en række julehobbybøger og alle de traditionsrige julefortællinger frem i børnebibliotekerne. På Kulturværftet og Espergærde er I også inviteret til gættelege, hvor vi trækker lod om Astrid Lindgrens bog ”Julefortællinger”.

Hvor mange julekugler er der? Og gæt et eventyr

På Kulturværftet finder I et stort rør med smukke julekugler. De er i flotte farver, runde og kan være skrøbelige. Men hvor mange er der? Det kan I give et bud på.

Læs mere om julekuglegætteriet her.
 

Jul i børnebiblioteket

På Espergærde og Hornbæk Bibliotek pynter vi op med helt særligt julepynt. Det er nemlig alt sammen inspireret af et H.C Andersen eventyr. I skal prøve at gætte, hvilket eventyr julepynten omhandler. Vinderne af et eksemplar af ”Julefortællinger” får direkte besked og bliver annonceret på Facebook med fornavn.

Besøg fra Kikkebakkeboligby

Forlaget Gyldendal har udgivet Ole Lund Kirkegaards legendariske julefortælling om huset i Kikkebakke på ny. Den er genfortalt af den populære børnebogsforfatter Kasper Hoff, og vi har inviteret ham til at besøge os i børnebiblioteket på Kulturværftet den første søndag i advent. Kasper julehygger og læser højt af Kikkebakkeboligby.

Læs mere og tilmeld dig Kasper Hoff's besøg på Biblioteket Kulturværftet d. 29. nov. her.

SMS-julekalender

Der er også juleknas på vej fra biblioteket til din telefon. Årets SMS-julekalender hedder "SMS fra karmaboy" og lander direkte i din besked-indbakke 24 dage i december, hvis du sender teksten ”SP HELSINGØR” til 1277. Karmaboy vil kontakte netop dig og bede om din hjælp til at få julestemningen tilbage.

Læs mere om SMS-julekalenderen her.
 

Karmaboy SMS julekalender

Materialer