Danmarks Indsamling 2021 - Gode Gerninger Smitter

06.01.21
Alt det gode, du gør, smitter. Sådan lyder det, når DR, Novo Nordisk Fonden og en række samarbejdspartnere inviterer alle landets børn til at gøre gode gerninger. Novo Nordisk Fonden giver 20 kr. til Danmarks Indsamling for hver god gerning. Kampagnen løber i perioden 11. januar - 6. februar 2021

De 10 kategorier
I en håbløs corona-tid skal Danmarks børn netop være lyset i mørket og skabe håb for andre børn, der er ramt af krisen. Generelt er det en svær tid for mange, og det giver en endnu større mulighed for at gøre en lokal forskel for nogen, der har brug for det.
I år er der udviklet 10 kategorier af gerninger, der netop afspejler dette:

  • Indsaml noget skrald
  • Hjælp dyrene i naturen / haven
  • Hjælp din nabo
  • Bag en kage til en, du vil glæde
  • Ring / skriv til dine bedsteforældre
  • Send en hilsen til nogen på et plejehjem
  • Hjælp nogle nybagte forældre
  • Gå en tur med en ven / nabo / familiemedlem
  • Gør en hemmelig tjeneste for nogen
  • Læs en historie højt for et andet barn

Sådan registrerer du dine Gode Gerninger
Du skal registrere dine gode gerninger digitalt på dr.dk/godegerninger fra den 11. januar - 6. februar 2021

Få inspiration til Gode Gerninger højtlæsningsbøger
Børnebibliotekeren anbefaler disse gode-gerninger-historier. Flere af dem findes også som ebog og lydbog.