Bibliotek

Partnerskab med skolerne
I 2017 startede Helsingør Kommunes Biblioteker et projekt om at etablere partnerskaber med alle kommunens folkeskoler for at fremme fællesskab og inspirere eleverne til øget læselyst. Fra 0.-9. klasse. Indtil videre er der etableret samarbejde med 10 af kommunens folkeskoler, og resultatet kan ses i tilbuddet ”På samme Hammel”.

Bibliotekernes skolesamarbejde slår rekord

Bibliotek Af: Biblioteket 25. Sep 2019 0 kommentarer
Aldrig har så mange elever deltaget i undervisningsforløb på Helsingør Kommunes Biblioteker, der har et af landets mest udbredte skoletilbud.

Hvis man går ind på et af kommunens biblioteker en formiddag, er der en god chance for at møde et rend af nysgerrige skolebørn.
Helsingørs biblioteker har nemlig skruet gevaldigt op for samarbejdet med skolerne, og det betyder, at bibliotekerne i dag har rekordmange elever på besøg til forløb om læsning, kildekritik og informationssøgning.
I 2018 deltog cirka 5600 elever i tilbuddet ”På Samme Hammel”, der skal skabe læselyst. I 2017 deltog omkring 2100, og i 2016 deltog cirka 1900 elever i ”På Samme Hammel”.

"Før var det sådan, at skolerne selv tog kontakt, når de ønskede et undervisningstilbud, men nu er vi selv opsøgende i forhold til samarbejdet og tager mere udgangspunkt i skolernes årsplaner. Det betyder, at mange flere børn bliver introduceret til, hvad de kan bruge bibliotekarens faglighed til," siger Caroline Sehested, der er leder for afdeling Læring på Helsingør Kommunes Biblioteker.

Vigtig dannelsesopgave

Hun mener, at bibliotekerne med læringsforløbene er med til at løfte en vigtig uddannelses-og dannelsesopgave sammen med skolerne. Forløbene bygger på en legende tilgang, og biblioteketsrummets uformelle rammer er ifølge Caroline Sehested medvirkende til, at eleverne bliver nysgerrige. 

"Ord og litteratur er overalt i bibliotekets hverdag, og derfor mener vi, at det er naturligt, at bibliotekerne medvirker til at lære børn at læse. Forskningsresultater viser, at børn læser mindre end tidligere, så der er et voksende behov for bibliotekets kunnen. Og det inspirerer at være i et rum fyldt med bøger," siger hun. 

Ud over det klassiske litteraturforløb, hvor bibliotekarerne
i samarbejde med skolernes personale introducerer eleverne for en række forfattere og deres forfatterskaber, tilbyder bibliotekerne også kurser i informationssøgning, kildekritik og ”Kend dit bibliotek”. ”Kend dine kilder” sætter fokus på kildekritik og klæder børnene på til at skelne mellem fake news, fup og fakta og kvalifi cerer deres evne til at fi nde gode kilder. 

”Kend dit bibliotek” handler om, at børnene skal lære at orientere sig på biblioteket og fi nde de bøger, de har brug for til lystlæsning og til opgavebrug. Her formidler bibliotekarerne også alle de mange tilbud, biblioteket har (eksempelvis eReolen, Filmstriben, lydavis, netbaser og artikler). 

"Vi har deltaget i forløbet om kildekritik, og min oplevelse er, at bibliotekarerne har nogle konkrete redskaber, som eleverne også kan bruge, når de går ud af biblioteket," siger Julijana Stoleska, der er klasselærer for 7b på Tibberupskolen. 

Et af de redskaber, bibliotekerne bruger til skærpe elevernes kildekritiske sans, er foldere med forskellige internetsider. Folderne rummer spørgsmål til eleverne, der skal besøge, vurdere og diskutere om siderne er valide, mangelfulde eller sågar falske.

Digital skattejagt

Selvom forløbet om kildekritik kan handle om alvorlige emner som politik og klima, så er grundstenen i bibliotekets tilgang også i den sammenhæng legende, forklarer Caroline Sehested. 

"Vi arbejder med, at børnene eksempelvis går på digital skattejagt, hvor de skal finde forskellige kilder og lære at have et mere kritisk blik på det hav af digital information, de møder, når de skriver opgave," siger hun.

Fakta: Partnerskab med skolerne

I 2017 startede Helsingør Kommunes Biblioteker et projekt om at etablere partnerskaber med alle kommunens folkeskoler for at fremme fællesskab og inspirere eleverne til øget læselyst. Fra 0.-9. klasse. Indtil videre er der etableret samarbejde med 10 af kommunens folkeskoler, og resultatet kan ses i tilbuddet ”På samme Hammel”. Ud over litteratur og forfatterbesøg tilbydes der også eksempelvis musikalsk teaterfortælling, oplæg om politik og fi lmkavalkade. Alt sammen for at fremme læsning.

Tilføj kommentar