Bamse Hansens værksted

26.08.21
Alle børn er velkomne til at komme og besøge Bamse Hansen lige så tit de vil.

Besøg det ny værksted 

Bamse Hansen har nemlig fået indrettet et værksted inde i Kulturværftets børnebibliotek. Her kan han tegne på sit nye skib eller opfinde endnu en smart dingenot. For selvom han er gået på pension, er han ikke helt færdig med at hygge sig med skruenøgler, møtrikker og smøreolie. 

Lyt, på opdagelse og tegn

På hans værksted er der mange sære ting at gå på opdagelse i. Du har også mulighed for at høre historien, om dengang Bamse Hansen arbejde på værftet og der vil være sjove opgaveark, hvor du kan til tegne skibe og hjælpe Bamse Hansen med at opfinde nye dingenoter. 

Bamse Hansen holder af skibsbyggeri 

Da værftet lukkede ned, blev Bamse Hansen arbejdsløs. Han havde været meget glad for at bygge store skibe og han har beholdt kedeldragten. Den Kan Bamse Hansen nemlig stadigvæk godt lide at have på. Faktisk kan det i dag være ret svært at få ham til at tage den af, når den skal vaskes. Og nu hvor han har fået sit nye værksted vil Bamse Hansen slet ikke ud af kedeldragten.