Bamsejul

Bamse Hansens Juleværksted

04.11.21
Kom og hjælp Bamse Hansen med at pynte op til jul i børnebiblioteket

Julen nærmer sig, og i børnebiblioteket på Kulturværftet er der blevet pyntet op til jul i Bamse Hansens værksted. Bamse Hansen elsker at klippe-klistre, men han har brug for lidt hjælp i juleværkstedet fra alle de søde børn, der kommer og besøger ham i børnebiblioteket.
Heldigvis har han en særlig julekreakasse fyldt med alt, hvad man skal bruge for at gå i gang med at lave julepynt.

Julekreakassen står fremme i den betjente åbningstid, fra den 20. november og frem til jul. Spørg bibliotekarene, hvis kassen ikke står fremme. 

Julekreakasser på Hornbæk og Espergærde Børnebibliotek
Både på Hornbæk og Espergærde Børnebibliotek har Bamse Hansens venner lavet julekreakasser, så her er der også mulighed for at være med til at sprede julestemning på biblioteket.

Lån bøger om juleklip med hjem
Børnebibliotekarerne har selvfølgelig også sørget for, at der er blevet fyldt med en masse julekreabøger, som I kan låne med hjem og bruge som inspiration til julehygge, -bag og -klip.

 

 

Bamsejul

Bamsejul