Gunnila Bergström (foto: Jörn H Moen)
Gunnila Bergström (foto: Jörn H Moen)

Alfons Åbergs mor er her ikke længere

28.08.21
Forfatter og illustratør Gunilla Bergström er død 1942 – 2021

Gunilla Bergström var uddannet journalist og arbejdede en årrække på de svenske aviser Dagens Nyheter og Aftonbladet.

Hun debuterede som forfatter med bogen 1971 ”Mias far flytter”, men er helt klart bedst kendt for de 26 bøger om den 6-årige dreng med strithår og stor fantasi, Alfons Åberg.
Her fortæller hun om den 6-årige dreng Alfons, der bor alene med sin far i en svensk by.
Bøgernes handling er centreret om en ganske almindelig hverdag, og de sjove, store og skæve tanker der rumsterer i hovedet på en 6-årig.

Gunillas Alfons-bøger er populære i store dele af verden og er oversatte til 30 sprog. Hendes forfatterskab består dog også af andet; fx rim og remser, illustrationer, sangtekster og ordsprog, og bøgerne er naturligvis også kendte som tv-serie.
Gennem sin karriere har Gunilla Bergström høstet stor hæder og modtaget en bred buket af hæderspriser som fx Astrid Lindgren-priset, Emilpriset, Litteris et Artibus og en plads i det Svenska barnboksakademin .

Bergström døde 25 august 2021, 79 år gammel. 

Portrætter

Svensk:
På svensk findes tv-dokumentaren Min sanning, hvor man kommer ind på livet af Gunilla Bergström (på svensk).
Min sanning – Gunilla Bergström | SVT Play

Dansk:
Forfatterweb lavede i 2017 et fyldigt portræt af Gunilla Bergstrøm.
Bergström, Gunilla | forfatterweb

 

Gunilla Bergström læser højt i anledning af Alfons Åbergs 40 års fødselsdag: 

Fakta om Alfons Åberg

  • Den første Alfons Åberg-bog, Godnat, Alfons Åberg, udkom i 1972.
  • Anfons Åberg er 6 år gammel
  • De bliver aldrig fortalt hvor Alfons mor er. 
    Måske bor hun et andet sted, måske er hun ude og handle, måske er hun død
  • Gunilla Bergstrøm Alfons mor:

    "hvis jeg nu alligevel skal komme med et svar, så er min generelle holdning, at det er vældig vigtigt, at børnebøger ikke altid fortæller alting.
    Man må have lov til at have hemmeligheder, og der må findes noget, man kan tænke videre over. "

     
  • Alfons far hedder Bertil og er 36 år – han ryger boblepipe.

Alfons Åbergs Kulturhus

Skal man på tur til Sverige, er det i denne forbindelse oplagt at anbefale Alfons Åbergs Kulturhus i Göteborg.

I 2012 åbnede Alfons Åbergs Kulturhus, og da Gunilla Bergström er fra Göteborg, var det hendes store drøm var at der skulle skabes et kulturhus for børn i den gamle frøhandel i Göteborgs Trädgårdsföreningen:

https://alfonskulturhus.se/

Oprindeligt skrevet af Martin, Hjørring Bibliotekerne.

Materialer