Hele Børnebiblioteket på Kulturværftet går under vand i efteråret 2019.
Vi er fascineret af alle de vilde havdyr og undervandshistorierne og –myterne.

Undervandsbiblioteket - Mytiske og mystiske havdyr

Børn Af: Biblioteket 25. Jun 2019 0 kommentarer

 

Biblioteket ved havet

Kulturværftet ligger så tæt på vandet, vi kommer fra vandet og vores chef Bamse Hansen har levet på de syv have og arbejdet på det stolte skibsværft, hvor biblioteket nu ligger.

Hvad sker der på biblioteket?

Oplevelser fra havets bund i Legerummet

I Legerummet kan du udforske havet og dets mytiske og mystiske fortællinger. Klæd dig ud som en havfrue, kig på fiskenettets mange fund eller læs en fortælling om havets hemmeligheder.

Den lille Havfrue, en levende udstilling

Mød Den lille Havfrue og find perlerne i muslingeskallerne! Det sker i det levende billede på bibliotekets gulv, hvor den fysiske bog om Den lille havfrue udvides med et digitalt lag. Udstillingen "Prøv den digitale papirbog" er på Kulturværftet og på Espergærde Bibliotek. Oplev udstillingen fra d. 9 september.

Undervandshulen

Besøg hulen og lad dig drive med strømmen og nyd fiskene på skærmen eller lad dig overraske af en lille film med vand-tema en gang imellem. For de mindre.
Biblioteket Kulturværftet, 1. sept. – 30. nov.

Kreakasser

Hele efteråret kan I låne en kreakasse hos bibliotekaren og nørde kreativt med vores tema. I kassen finder i alt hvad i skal bruge til at lave foldefisk og klemmefisk

Arrangementer

Der er også enkeltstående workshops og arrangementer. I kan se mere her.

Tilføj kommentar

Materialer: