Foto fra Unsplash

Hokus pokus frøer i fokus

16.04.21
I år skal vi redde frøerne. Få tips til, hvordan de kan hjælpes.

En lille grøn fætter

I de seneste par år har DR kørt ’Ramasjang Redder’-kampagner. Der er blevet reddet bier, fugle og havets dyr i den danske natur. I år er det blevet frøernes tur.

Hvordan kan du hjælpe?

Frøerne mangler steder, hvor de kan yngle. Så derfor kan du finde skovlen frem og bygge vandhuller til frøerne. Ramasjang guider dig til hvordan det kan bygges.

Derudover kan du også hjælpe ved at;

  • Male en frø-sten og markere, at du tænker på frøerne.
  • Samle skrald i naturen. Ingen dyr kan lide skrald – heller ikke frøerne.
  • Bygge et fugleskræmsel, så du kan skræmme sultne fugle væk. Fugle elsker at spise frøer.
  • Lave et frø-hotel. Lave en kompostbunke i din have, så frøerne har et trygt sted at sove til vinter. De elsker at gemme sig.

På ’DR Lær’ kan man hente materialer til ’Ramasjang Redder Frøerne’. Det henvender sig til børn i dagsinstitutioner og indskolingsbørn.

Find tuscherne frem og tegn frøer på sten. Læg dem ude i din have, i naturen, foran din opgang - så andre kan se, at du tænker på frøerne.

Bliv klogere

Vidste du, at frøer kan trække vejret gennem huden? Og at pilegiftfrøen, på trods af dens fem cm, er en af de 10 giftigste dyr i verden. Vi har samlet en række fagbøger til dig, som gerne vil lære mere om frøer.

Den klassiske fortælling og oplæsning på sønderjysk
 

Du kender sikkert den klassiske fortælling om prinsessen, som skal kysse frøen for at få sin prins. Det er Brødrene Grimms fortælling om ’Frøkongen’. Fortællingen kommer i mange udgaver. Peter Gotthardt har omskrevet fortællingen til et 5 minutters eventyr. Disney har lavet fortællingen ’Prinsessen og frøen’.

Frøer kommer i mange udgaver. I Jacob Martin Strids fortælling kommer ’Lille Frø’ dunsende ned fra det ydre rum. Lige ned i en frø-families dagligstue. Familien tager frøen til sig. Men der er et problem. Det er en meget, meget slem frø. Hvordan skal det ikke ende? Hør dramaet fortalt med sønderjysk dialekt på lydbog via eReolen.

Materialer