De 10 mest læste forfattere i børnebiblioteket 2020

21.12.20
Hvad har børnefamilierne læst i 2020?

Den absolutte topscorer

Nr. 1 på top-10 listen er ubetinget Kim Fupz Aakeson. Han har skrevet mange bøger. Mange billedbøger hvor man finder hans nok mest kendte historier om drengen Vitello, der kan få både børn og voksne til at trække på smilebåndet. Vitello finder man også som tegnefilm. Et par eksempler på andre gode bøger af Fupz, ”Klovnen der bare ikke var særlig sjov” flot illustreret af Stian Hole, serien om Mogens og Mahdi og bøgerne om Hr. Struganoff. 

1. Kim Fupz Aakeson 6. Peter Gotthardt
2. Kirsten Ahlburg 7. Mette Finderup
3. Marie Duedahl 8. Anne Sofie Hammer
4.Martin Jakob Strid 9. Astrid Lindgren
5. Jan Kjær 10. Jørn Jensen

 

De låner bare ud

Forfattere der skriver til begynderlæserne ligger også i toppen af listen med Kirsten Ahlburg som nr. 2, Marie Duedahl nr. 3 og Jørn Jensen nr. 9 Der bliver gået til bogstaverne af børnene i Helsingør. Det er en klar trend i børnebibliotekets udlån, at der bliver læst læsestartsbøger. En markant andel af udlånet ligger på begynder- og let-læsning. Vi håber jo at læsningen bliver til lystlæsning og forsætter, også når man har knækket læsekoden og de 20 minutter, der skal læses hver dag. For der er så mange fantastiske læseoplevelser på hylderne og eReolen at gå i gang med.

Er du interesseret i lix-tal og den gode læsestart kan du læse mere i artiklen "Lix-tal: Hvor skal du starte?"

Der er fart på

Det går stærkt med udlån af titler og historierne af Jakob Martin Strid nr. 4 på listen og Jan Kjær nr. 5. som er Strid kender de fleste for blandt andet ”Mustafas kiosk” fra 1999 med skøre rim, stadig en topscorer og ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, som også er blevet filmatiseret, kender de fleste. Jan Kjærs historier om Nomerne findes både som billedbøger og som letlæsning. Derudover er hans Taynikma-serie for begynderlæserne også stadig populær.

 

Svenskeren

Hun er ikke til at komme uden om Astrid Lindgren, nr. 7, fra vores naboland Sverige. Hun har skrevet til børn i alle aldre og deres voksne. Billedbøger, bøger til højtlæsning og dem vi læser og bliver opslugt af som børn nyder at genlæse som voksne. Mange af hendes bøger er blevet til populære TV-serier, som ”Emil fra Lønneberg”, ”Pippi Langstrømpe” og nogen kan måske huske ”Vi på Krageøen”. Læs mere om Astrid Lindgren i artiklen "Uforglemmelige bøger af Astrid Lindgren"

Den lokale

Peter Gotthardt er nr. 6 på listen. Han er en af Helsingør Kommunes lokale forfattere, bosiddende i Espergærde. Han har skrevet en del forskellige letlæsningsserier i fantasygenren, blandt andet ”Ulveridderne” og ”Prinsesse Enhjørning”. Læs mere om den lokale forfatteren i artiklen om "Peter Gotthardt".

Det hverdagsnære

Mette Finderup og Anne Sofie Hammer er henholdsvis nr. 8 og nr. 10. De skriver begge hverdagsnære historier. Anne Sofie Hammers serie om ”Villads fra Valby” kan vi finde både som højtlæsning og billedbøger og hendes nye serie om Magda, hvor vi også kommer helt tæt på børns hverdag. Mette Finderups syn på børnefamilien og hverdagen, fortælles i serien om Lasse-Leif. Finderup skriver til alle aldersgrupper. Eksempelvis spændende fantasyserier som eksempelvis A.S.P.E. og om teenage- og venindeliv i bøgerne om Emmy og Mille.
 

Se flere top 10 lister

Er du blevet mere nysgerrig? Så læs artiklen, om de mest læste børnebøger i 2020 i artikel 'Bøger der hittede i 2020 hos børnefamilierne i Helsingør'. Se også flere top 2020 top 10 lister i artiklen 'Top 10 over de mest udlånte børneboger i 2020'