Lokal forfatter Lise Muusmann
Lise Muusmann: "Der er masser af inspiration at hente lokalt. Den historiske by, den dejlige natur, der omgiver byen, og den skønne udsigt til Sundet og Sverige."

Lise Muusmann

12.06.20
Lise Muusmann (f. 1946) skriver historiske romaner for børn og voksne og bor i Helsingør.

Har bl.a. skrevet

Anna fra Rudkøbing - Fuzzypress, 2022
Ida i North Dakota - Fuzzypress, 2021
Idas nye verden – Fuzzypress, 2019
Kampen om Kronborg – Fuzzypress, 2017
Den franske hofdame – Fuzzypress, 2016
Høvdingens handel – Fuzzypress, 2015
Dukes drenge – Fuzzypress, 2014
Park Station – Fuzzypress, 2013 

Hvad skriver du om? 

Jeg skriver om emner, der inspirerer mig. Det er meget forskellige emner, som det vil fremgå af titlerne. Det skal være et emne, der har brændt sig fast i mig. Jeg kan lide at skrive for både børn og voksne. Og det er dejligt at skrive i forskellige genrer. Jeg kan ikke sige, at jeg beskæftiger mig bare med et emne. Det er vigtigt at brede sig ud og lade sig inspirere af sin tid og de forskellige emner i samfundet, der byder sig til. 

Hvad inspirerer dig?

Romanen ”Dukes drenge” var inspireret af de forfærdelige børnesager, der dukkede op for snart en halv snes år siden: Tøndersagen, Brønderslevsagen, Esbjergsagen. Der var ingen myndigheder som reagerede på talrige meldinger om børnesvigt. ”Dukes drenge” forgår i Tisvilde på et børnehjem i  1961. 

Har du et lokalt yndlingssted?

I 1978 flyttede jeg med min familie til Helsingør. Stedet heroppe er fuld af inspiration. Min sidste roman for børn ”Kampen om Kronborg” foregår i Skyttenstræde, hvor jeg boede de første år heroppe. Der er masser af inspiration at hente lokalt. Den historiske by, den dejlige natur, der omgiver byen, og den skønne udsigt til Sundet og Sverige. 

Læs mere på Lise Muusmann's hjemmeside.


Se flere lokale forfattere fra Helsingør kommune.

Materialer