""

Skal vi sætte mænd i avlscentre? – Få svaret i Maren Uthaugs ’11%’

17.02.23
Fremtidsdystopien ’11%’ tager udgangspunkt i et kvindestyret samfund. Mændene eller rettere ’menneskehannerne’ er sat i avlscentre, men få mænd og drenge lever i det skjulte. Det går der i hvert fald rygter om.

Af bibliotekar Cecilie Riis

Hekse, præstinder, slanger og ammende mandedamer

Maren Uthaugs roman ’11%’ foregår nogle få hundrede år frem i tiden. Den beskriver sanseligt miljøet omkring kvinder, der laver kærlighedskager, slanger, præstinder, sex med mænd og kvinder samt ammende mandedamer med påsyede penisattrapper. Frederiksberg, som vi kender det, er slidt, skummelt og udtjent. De fleste kvinder lever nu i rundhuse og alle gamle bygninger, der er bygget i patriarkalske former, er forældede. De gamle huse nedbrydes langsomt af rotter, andet kravl og tiden. Menneskehannerne er samlet i avlscentre, hvor kvinderne enten kan møde dem for at forplante sig eller bare for fornøjelse.

Sammenfiltring af kvindeskæbner

Romanen skildrer fire forskellige kvindeskæbner, der flettes sammen hen i mod slutningen. Romanens første karakter Medea bor i et stort forfaldent kloster på Frederiksberg med to andre hekse Stille og Ældste, drengen, hendes slanger, hunde og fugle. Medea opdrætter slanger og sælger kærlighedskager til mandekvinden Lars oppe i Gaden. Anden kvinde er præstinden Wicca, som bor i rundhus i Himlingeøje og fejler med sine slanger gang på gang. De sidste to kvinder er Stille som bor med Medea, og lægen Eva, der er tilknyttet avlscentret på Lolland. Hver især kæmper de for overlevelse og kærlighed, selvom de har deres hemmeligheder.

Samfundsatire med antikke og kristne referencer

Romanen er således en spekulativ fiktion og samfundssatire over køn, identitet og seksualitet med stærke referencer til antikkens Grækenland og kristendommen gennem navne, skikke og levemåder.

Velskrevet genremix – spekulativ fiktion, sci-fi og eventyr

Jeg anbefaler bogen til alle læsere af både fremtidsfortællinger, og til folk der er interesserede i forskellige livsformer, køn og identitet. '11%' er en fortælling med en syret præmis og tankegang udformet stilet, velskrevet og velformet. Romanen er et genremix som breder sig og sidder i læseren et stykke tid efter. Tænk, hvis det endte sådan? Tankeeksperimentet er både sjovt og skræmmende på mange måder.

De Gyldne Laurbær

Maren Uthaug vandt i starten af februar boghandlernes pris De Gyldne Laurbær 2022 for '11%'. Prisen uddeles til en bog med bred publikumsappel og på baggrund af afstemning, hvor alle landets boghandlere og ansatte kan deltage.

Læs noget der ligner

Hvis du allerede har læst ’11%’ og leder efter noget der ligner eller tager samme tematikker op, kunne du med glæde læse nogle af Kaspar Colling Nielsens romaner', f.eks. ’Den danske borgerkrig 2018-2024’ eller ’Det europæiske forår’. De handler begge om en nær fremtid med andre samfundsstrukturer end i dag. Eller gå på opdagelse i Margaret Atwoods ’MaddAddam’-trilogi om ’Oryx og Crake’ om livet efter en epidemi. Læs også Naomi Aldermans ’Kraften’, hvor kvinderne i en kvindestyret stat kan give elektrisk stød og er fysiske overlegne. Eller gå på opdagelse i Håndplukket-udstillingen, hvor flere titler med relation til ’11%’ bliver vist frem forskellige kategorier som Alternative verdener, Efter katastrofen, Hekse og troldkvinder og Køn og identitet.

Håndplukket – bibliotekets forårskampagne

'11%' er en af hovedtitlerne i bibliotekets Håndplukket-kampagne. Det vil sige, at der er købt ekstra eksemplarer ind, som ikke indgår i reserveringskøen, og som ligger fremme på et bord på et af kommunens biblioteker. Bibliotekarerne har garneret den med bøger, der ligner. '11%' og lignende bøger ligger på et bord på Biblioteket Kulturværftet.
Se alle forårets håndplukkede titler.

Materialer