Bibliotekar Laura Havmøller Hansen anbefaler 'Kvinde set fra ryggen' af Jesper Wung-Sung.

Fik du læst 'Kvinde set fra ryggen' af Jesper Wung-Sung

15.12.22
Bibliotekar Laura Havmøller Hansen har læst Jesper Wung-Sungs ’Kvinde set fra ryggen’.

Forelsket i Hammerhøis malerier

”Man skal læse Kvinde set fra ryggen i sin juleferie, hvis man, som jeg”, fortæller Laura, ”allerede er forelsket i Hammershøis billeder, og har lyst til at lege med forestillingen om den kvindeskæbne, der gemmer sig bag den mystiske, rygvendte figur på malerierne.

I ’Kvinde set fra ryggen’ stiller Jesper Wung-Sung skarpt på en kendt, og dog overset, karakter i den danske kunsthistorie, nemlig Ida Hammershøi, som var gift med maleren Vilhelm Hammershøi.

Ida stod model på adskillige Hammerhøi-malerier, og i romanen trækker Jesper Wung-Sung modellen ud af de fastfrossede øjeblikke, og giver hende en egen stemme. Stille opbygges fortællingen om Ida, og udfolder hendes indre liv og drømme. 

Vi følger hende gennem hele ægteskabet med Hammershøi, og forstår, at det ikke altid er let at være gift med et kunstnerisk geni.”

Læs den i de lange feriedage  

”Romanen kræver lidt tid til fordybelse for at kunne sætte pris på den underspillede tone og langsomme opbygning, men har man netop den tid i juleferien, så er det en virkelig givende læseoplevelse. Ida Hammershøi vil i hvert fald blive boende i mit hjertes stuer en tid endnu.”
 

Lige nu ligger der stakkevis af gode bøger på borde på alle bibliotekerne. Her finder du mange gode bud på læsning til din juleferie

Materialer