Fokusområder

Vores ambition er at styrke turismen og bidrage til et stærkt kulturliv. Det gør vi ved at brande Helsingør Kommune i samarbejde med andre kulturinstitutioner.

 

Turisme er et særligt fokusområde. Hornbæk Bibliotek har tradition for at styrke turismen i Helsingør Kommune, ligesom Biblioteket Kulturværftet hvert år hjælper et stort antal turister, ved at vi påtager os værtsskabet for hele Kulturhavnen. Biblioteket er desuden en gratis oplevelse, og vi modtager alle besøgende i Helsingør Kommune, uanset hvor de kommer fra.

Vores ambition er at styrke turismen og bidrage til et stærkt kulturliv, ved at vi i samarbejde med andre kulturinstitutioner positionerer og brander Helsingør Kommune.

Helsingør Kommune er historisk og litterært rig på fortællinger, og vi vil binde disse sammen til nye oplevelsestilbud rettet mod turister, hvad end de er lokale, nationale eller internationale. Vi vil sikre relevansen ved at fokusere på det lokale i det nationale og internationale.

Udover nye oplevelser skabt gennem samarbejder vil vi styrke modtagelsen af de besøgende ved at sætte fokus på værtskabet. Det betyder, at de besøgende kan forvente, at vi kender attraktionerne i Helsingør Kommune og formidler specifikt til turisterne, samt at vi aktivt inviterer dem til at komme ind og opleve vores biblioteker.