Vinterbogen

05.11.20
De Danske Børnebibliotekers læsekampagne for 1.-6. klasse.

Vinterbogen er skolekonkurrencedelen af den landsdækkende læselystkampagne, ”Sommerbogen”, der på opfordring fra lærere og bibliotekarer, er taget ud af sommerferien og i stedet lagt midt i skoleåret. Det betyder, at I kan være endnu mere aktive i klassen og sammen med bibliotekerne motivere elevernes læselyst.

I Vinterbogen er der fokus på at dele sin begejstring for at læse og skabe et positivt læsefællesskab i klassen. Der er både aktiviteter, der lægger op til, at klassen samarbejder i skoletiden, og aktiviteter, eleverne kan lave i deres fritid. 

Læsekampagnen løber af stablen ultimo januar og slutter ultimo februar. 

Information om tilmelding og præmier kan findes i den kommende tid på: https://www.vinterbogen.dk/

”Med skolen på biblioteket” inviterer, som noget særligt, de tilmeldte 3. klasser til en introduktion til Vinterbogen. Her tilbyder bibliotekarerne en indsprøjtning læselyst i form af booktalks samt inspiration til, hvordan man kan dele læseoplevelser med hinanden på nye og inspirerende måder.