Lørdag 9. marts

14:00 - 15:30

Kulturværftet

For voksne

50 kr.

Vort svage mod - litterær koncert

for voksne
En poetisk koncert om eksil og krig, kunst og kamp.

På scenen er den danske tenor Mads Elung-Jensen, den tyske pianist Axel Bauni og studievært på P1 Tore Leifer, der er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Leifer introducerer og diskuterer undervejs i koncerten digterne, komponisterne, værkerne og deres paralleller til vores tids menneskelige og politiske udfordringer.

Tekster af Tom Kristensen, Gustaf Munch-Petersen, Bertolt Brecht og Paul Celan. Musik af Peter Bruun, Alexander Muno og Aribert Reimann.

Koncerten er en oplevelse af de helt sjældne.

Tom Kristensen, 1938

Til Min Ven, digteren Gustaf Munch-Petersen, der faldt som Frivillig i Spanien

Pludselig ser vi det hele.
God er en pludselig død.
Pludselig ser vi, hvad halsløs,
tankeløs ungdom betød.
Kort var din hastige vej fra
kroppen og tanken til ord.
Kortere endnu din vej fra
liv til den støvede jord.
Ordene kom fra det indre,
ingen af os kan forstå.
Ingen besindigheds vægte
bærer dit prosadigt på.
Det, som du sagde, var sandhed
samme sekund, det blev til;
ikke et tænksomt: jeg tænker;
kun et halsløst: jeg vil.
Her skal vi andre nu vandre
gennem et ælte af kunst,
blive en kedelig gældspost
uden mæcenernes gunst, .
blive en støvhob af gloser
skrevet af tvang og af pligt,
medens du hviler, skudt ned, skudt ned,
dit livs ubesindigste digt.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage

Tilføj kommentar

Materialer: 
Flere arrangementer Lørdag 9. marts