Om dette arrangement

Tid
11:00 - 11:45
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Voksne

NORD streamet: Hvad nytter kunsten?

19.09.20
Hvilken rolle indtager litteraturen og forfatteren i offentligheden i dag? Hvad nytter kunsten – kan vi overhovedet bruge det fabulerende, det virkelighedsforskydende til noget?

NORD youtube kanal
NORDs youtubekanal

Bergsveinn Birgisson kaster i sin roman ”Håndbog i køers sindelag” et både humoristisk og kritisk blik på menneskets åndsliv. Her vender en kultursociolog hjem til Island og får et tilbud om at skrive et filmmanuskript om den udryddelsestruede islandske ko. Men gradvist begynder teorier om køer og mennesker at overtage den unge forskers desperate sind. 


Adda Djørups ”Bulgakovs kat” er en vild og kritisk undrende bog om kunsten og kunstnerens rolle. Hovedpersonen, der er forfatter, forsøger at holde op med at skrive. En dag møder hun en ekshibitionistisk, frivol, talende kat, da den spankulerer ind på en kirkegård, og den vender op og ned på alt. 
Mød de to forfattere i samtale om, hvad fiktionen og den æstetiske tænkning åbner op for, som en fremherskende nyttetænkning ikke gør. 

”Hvad nytter kunsten? Brænder verden ikke alligevel? Og du? Hvad kunne du ikke være blevet til? (…) Menneskeheden lider og vokser sig større og større, dyrene lider og uddør, der er plastik overalt, fortsæt selv. Her sidder du og skriver …” 
- uddrag fra ’Bulgakovs kat’

Se det live

Du kan se interviewet live, på vores facebookside, på nordfestival.dk og på NORDs youtubekanal
Hvis teknikken driller på alle tre kanaler, kan du prøve at skifte til en anden browser. 

NORD – Nordisk Litteraturfestival måtte i år aflyses pga. stigende smittetryk. Enkelte arrangementer kan nu opleves digitalt. NORD finder næste gang sted 3. weekend i september 2021.

NORD er støttet af: Helsingør Kommune, Kulturrådet – Sverige, Kulturværftet, Nordisk Kulturkontakt, Nordisk Ministerråd og Statens Kunstfond.

Materialer