Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
175 kr.
Lokalitet
Kulturværftet, Store Scene
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Leonora Christina Skov og Kristina Holgersen

09.05.21
Mød romanaktuelle Leonora Christina Skov, og albumaktuelle Kristina Holgersen

Kom med ind i hjertet af det kunstneriske samarbejde mellem romanaktuelle Leonora Christina Skov, og albumaktuelle Kristina Holgersen, når der er eftermiddagssalon på Kulturværftet søndag den 9. maj.

Litteratur med lydspor

I slutningen af april udkommer 'Hvis vi ikke taler om det', der er Leonora Christina Skovs længe ventede fortsættelse til den prisbelønnede erindringsbog, 'Den, der lever stille.' Kort efter udkommer sangerinden og komponisten Kristina Holgersens nye album, som byder på et tekst- og musikunivers baseret på ord og stemninger i de to bøger, akkompagneret af Line Felding på cello og andre instrumenter.

De tre kvinder inviterer til en eftermiddag, hvor Leonora fortæller om skriveprocessen med 'Hvis vi ikke taler om det' og bl.a. læser op fra de steder i de to bøger, der har inspireret Kristinas lydspor. Kristina giver et indblik i musikkens tilblivelse og fremfører numrene akkompagneret af Line på cello, guitar og autoharpe. Sammen åbner de op for, hvordan det er at arbejde som musiker og romanforfatter i et samlet udtryk og lukker publikum helt ind i hjertet af det kunstneriske samarbejde.

'Den, der lever stille' er indtil videre solgt i 145.000 eksemplarer, er bl.a. blevet belønnet med De Gyldne Laurbær og er købt til filmatisering af Regner Grasten Film. Den prisvindende sangerinde og komponist Kristina Holgersen har senest udsendt erindringsalbummet 'Ny start' og har tidligere fortolket litteratur af blandt andre Helle Helle. Musiker og sangskriver Line Felding er bl.a. kendt for sine samarbejder med Cody, Dicte, Rumpistol, Monkey Cup Dress og en række teaterforestillinger.

Salonen er arrangeret i samarbejde mellem Kulturværftet og Biblioteket Kulturværftet.

Vigtig info

Husk mundbind, Coronapas og ID.

Din sikkerhed når du besøger Kulturværftet og Toldkammeret: Link til Kulturværftets hjemmeside

Materialer