Jens Andersen om den nye Kim Larsen biografi

Tirsdag 19. februar

19:00 - 21:00

Kulturværftet

For voksne

100 kr.

KIM LARSEN: Foredrag og fællessang UDSOLGT!

for voksne
Forfatteren Jens Andersen fortæller om den folkekære musikers farverige liv.

Jens Andersen er kendt for sine prisbelønnede biografier om bl.a. Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Kronprins Frederik. Forfatteren fortæller om den folkekære musikers farverige liv, der endte så brat i efteråret 2018 inden Kim Larsen og Jens Andersen havde færdiggjort den store erindringsbog, de var i fuld gang med.

Fra barndom til Gasolin

Vi skal høre om en faderløs opvækst på stenbroen og om lange lykkelige ferier på Fyn hos den bibelstærke, tegneglade morfar, der satte sit præg på en velopdragen dreng, der drømte om at blive enten cykelrytter eller luftakrobat, og fra begyndelsen havde et vågent, men frygteligt genert øje til det modsatte køn. I ungdommen, hvor rockmusikken holdt sit indtog, forestillede Kim sig selv som enten skuespiller eller romanforfatter, men endte som skolelærer og spillemand.

Fra barndommens gade til Christianshavn

Undervejs i foredraget trækkes der lange linjer gennem Larsens liv og hans mange sange - fra barndommens gade i Københavns nordvest-kvarter, Askov Højskole og det mislykkede skolelærerjob, til slumstormer-årene omkring 1968 på Christianshavn, hvor Gasolin blev til.

Fællessang

Et muntert og musikalsk foredrag om mennesker, litteratur, sang og kærlighed, hvor der, med Kim Larsens ord og i Kim Larsens ånd, er ”både til gården og til gaden”. Undervejs bliver der lejlighed til fællessang. Søren Launbjerg, musiker og forstander på Den Internationale Højskole, spiller op til fællessang med nogle af de elskede Kim Larsen-sange.

Køb bogen

Der vil være mulighed for at at købe og få signeret bogen.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.

Varighed: 2 x 45 minutter + pause.

Tilføj kommentar

Materialer: 
Flere arrangementer Tirsdag 19. februar

Event Dato

Sider