Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
40 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Holger Drachmanns liv - Fortalt af Kurt L. Frederiksen

11.11.20
Holger Drachmann har en særlig betydning for Hornbæk, og de fleste har nok lagt mærke til mindestenen på Hornbæk Havn.

I 1870´erne tilbragte han, sammen med P.S. Krøyer og andre kunstnere, somrene i Hornbæk inden kunstnerkolonien nogle år senere drog til Skagen. Det var også i Hornbæk på Dr. E. Brünniches Privatklinik (det nuværende Hotel Bretagne), at han døde 14. januar 1908.  
Sidst i april måned i år udkom Kurt L. Frederiksens anmelderroste biografi om Holger Drachmann: ”Vi vil fred her til lands”. Kurt L. Frederiksen skriver:


”Forfatteren Holger Drachmann var i samtiden det største festblus, vi har haft. Men faktisk var der lige så meget nødblus over ham. Hans død og begravelse i begyndelsen af 1908 var en national begivenhed, og hans gravsted er nu et turistmål i Skagens klitter, dér hvor landet ender.  
Han har skrevet midsommervisen ”Vi elsker vort Land”. Sangen, som vi hvert år bruger til at bekræfte hinanden, vores fællesskab, vores identitetsfornemmelse, længsel og drømme, når vi Sankthansaften tænder glædesblus og fortæller hinanden, at vi vil fred her til lands, for her bliver hjerterne aldrig tvivlende kolde. Drachmann levede i en brydningstid, hans liv var problematisk, hans kvinder utallige, og hans kunst handler om det.” 

Din tryghed

Vi er alle fælles om ansvaret for at sikre en tryg afvikling af arrangementer på bibliotekerne. 

Læs mere om din tryghed til arrangementer på vores hjemmeside. 

Materialer