Søndag 7. april

13:30 - 15:30

Kulturværftet

For voksne

50 kr.

Den nye Højskolesangbog

for voksne
Tags: 
Søren Launbjerg fortæller om arbejdet med den nye Højskolesangbog, og vi synger flere af klassikerne.

I 2018 har alle og enhver kunnet foreslå op til fem sange via Højskolesangbogens hjemmeside og Højskolesangbogsudvalget har lige nu travlt med at læse og lytte. Udvalget har modtaget 3109 forslag fordelt på 2302 forskellige sange.

Søren Launbjerg kommer forbi

Denne søndag eftermiddag har biblioteket inviteret Søren Launbjerg til at komme og fortælle om Højskolesangbogsudvalgets arbejde og udfordringer.

Bruges mange steder

Det er ikke kun på højskoler, at sangbogen er flittigt brugt. Den bruges også i foreninger, ved familiefester, ved foredragsarrangementer, til fælles morgensang eller ved sammenkomster, hvor man bare har lyst til at synge sammen.

Ny udgave på vej

I november 2020 forventes det, at den nye og 19. udgave af Højskolesangbogen udkommer. Dermed vil det også blive afsløret, hvilke sange, der er kommet ind i den nye udgave og hvilke, der er røget ud.
Arbejdet med at udvælge hvilke sange, der skal med, er ledet af Højskolesangbogsudvalget.

Og vi skal synge!

Ud over at høre om arbejdet med Højskolesangbogen, skal vi også synge sange fra den nuværende udgave af Højskolesangbogen og sange, der er indsendt som bud på nye sange i den kommende udgave.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.

Vi holder en pause undervejs, hvor vi sælger kaffe/the/kage og vand.

Vild med sang?

Hver tirsdag mødes vi til morgensang på Kulturværftet. Alle er velkomne til at deltage.

 

Tilføj kommentar

Event Dato