Foto: Bent Rej. Bob Dylan sammen med Ebba Pedersen og hendes kæreste, folkemusikeren Richie St. John, på en bænk ved Kronborg, lørdag den 30. april 1966. 
Foto: Bent Rej. Bob Dylan sammen med Ebba Pedersen og hendes kæreste, folkemusikeren Richie St. John, på en bænk ved Kronborg, lørdag den 30. april 1966. 

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Bob Dylan på Kronborg

12.03.22
”Hvor langt er der til Kronborg på hesteryg?” Det spørgsmål stillede den 25-årige Bob Dylan til de fremmødte journalister, da han i april 1966 afholdt sit første pressemøde på dansk grund nogensinde. 

Mødet fandt sted på Hotel Marina i Vedbæk, og sidst på eftermiddagen blev der arrangeret transport for Dylan og hans følge op til Helsingør, så han kunne gå i Hamlets fodspor. Udflugten skulle blive legendarisk, ikke mindst fordi Dylan ved den lejlighed optog scener til sin første film som instruktør, et obskurt kultværk med titlen ’Eat the Document’.
Hele Dylans tre døgn lange danmarksbesøg i 1966 har forfatteren Lars Movin kortlagt i sin bog, ’Farlige film 1 – Fluxus / Yoko Ono / Bob Dylan’ (2021), som er udgangspunktet for foredraget på Biblioteket Kulturværftet. 

Ebba Pedersen

Som den første nogensinde har Movin opsporet den danske kvinde, Ebba Pedersen, som Dylan mødte på Kronborg, og som blev den berømte sangers lokale filmstjerne i alle de scener, han optog i Danmark. Ebba Pedersen deltager som gæst og fortæller om sine dage med Dylan. Vi viser naturligvis også klip fra filmen ’Eat the Document’.

Lars Movin

Lars Movin har som forfatter og redaktør udgivet mere end tredive bøger, heriblandt hovedværket ’Beat – på sporet af den amerikanske beatgeneration’. Han er desuden filmmager, foredragsholder og formand for Dan Turèll Selskabet. Movin modtog i 2018 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Foto: Bent Rej

Praktiske oplysninger

Arrangementet finder sted på Dækket, 2. etage.
Fri entré. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.

 

Materialer