
Om dette arrangement
AFLYST Den nye Højskolesangbog I
Til november 2020 udkommer den nye og 19. udgave af Højskolesangbogen. Sangbogsudvalget har færdiggjort deres arbejde. De har afleveret de 601 sange, der udgør den nye udgave af sangbogen. 125 er røget ud og 150 nye sange er kommet ind.
Læs om ni af de nye sange på Højskolesangbogens hjemmeside: hojskolesangbogen.dk
Hvem
Højskolesangbogsudvalget er nedsat af bestyrelsen for FFD, Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Der er 6 medlemmer, som afspejler kendskab til højskolesang, til litteratur og komposition med mere. Et af medlemmerne er Søren Launbjerg, forstander på Den Internationale Højskole i Helsingør.
Primært danske sange
Denne søndag eftermiddag skal vi både synge nogle af de nye sange og nogle af dem, der er bibeholdt i den nye udgave. Søren Launbjerg introducerer, synger for og spiller til sangene, der alle vil primært være dansksprogede.
Praktiske oplysninger
Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.
Din tryghed
Vi er alle fælles om ansvaret for at sikre en tryg afvikling af arrangementer på bibliotekerne.
Læs mere om din tryghed til arrangementer på vores hjemmeside.