Om dette arrangement

Tid
12:00 - 13:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
Køb billet(ter)
Børn

Baby lydplaneter

30.10.20
Baby Lydplaneter er et frirum til dine og din babys ører.

Der bliver skabt et roligt rum, hvor du og din baby kan opleve nye lyde. Der bliver afspillet lydkompositioner, som stammer fra steder, hvor vi normalt ikke befinder os. Det kan være langt uden for byen, under vandet eller inde i maskinelle systemer. Lyde der både er nye for dine og din babys ører.

Du vil opleve et rum, hvor du bliver opmærksom på den høresans, som vi tit ignorerer i byens larm. Men vores babyer hører alt, så vi bør skrue op for øre-apparatet og gå på opdagelse med dem i lyden.

Lydene er optaget og programmeret af Daniel Oxholm Sørensen, som faciliterer rummet. Daniel og Lydplaneter er inspireret af minimalistisk musik og kunst. Til sessionerne bliver der eksperimenteret med nye måder at lave rolige og minimale lydcollager på.

Daniel Oxholm Sørensen

Daniel er en ægte lydnørd, uddannet kunstner fra Goldsmiths University of London og arbejder med lydinstallationer. Han samler lyd og lydarkiver gennem databaser, lydoptagelser fra sine vandreture og lyd fra sit netværk.

Praktiske oplysninger

Der er ingen specifik aldersgrænse, men vi anbefaler koncerten til babyer under ca. 1 år.

Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.

OBS: Både børn og voksne skal have billet.

Fri entré. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.